Julefrokost og fællesture

Om det er noget vi har tænkt over, eller det bare er sket, det ved vi ikke – men de opstalder vi har for tiden, er meget lig med os selv. Vi snakker, hygger, og så er vi er i den modne alder.

Hen over året rides der mange ture i skoven. Her er vores opstalder-gruppe på Facebook en stor hjælp, når der skal koordineres.

Vi holder hvert år julefrokost i stalden, hvor hver enkelt medbringer en ret, og påhæng er meget velkomne. Der startes med en ridetur og sluttes med en tur i vildmarksbadet.

Hvert forår er der en tur til Vesterhavet i en forlænget weekend. Her lejes en mindre gård og man deles om de praktiske opgaver.