Skip to main content

Faciliteter

Ubegrænset ridemuligheder i kuperet område

Vengedalen ligger i mellem Ry og Them i Midtjylland, med Julsø og Sletten som baghave.

Ridemuligheder:
Vi har direkte adgang til skoven. Det betyder, at når du er klar til at ride i skoven, så sætter du dig op og rider direkte ud i skoven fra Vengedalen af.

Skoven er så stor, at meget få rider ud selv de første par gange. Det kan nemlig være svært at finde rundt i de mere end 1000 km med ridestier. Vi betaler hvert år et fast beløb, for at vi kan ride, alt det vi vil i statsskoven.

Ridebane:
Vi har en oplyst ridebane med målene 25 x 60 meter. Bunden er rigtig fin og vedligeholdes flere gange om ugen, hvis der er behov. I forbindelse med ridebanen har vi en ny roundpen.

Ridehal:
Vi har bygget en ny ridehal med en størrelse på 20×30 meter, der er anlagt en Valber bund med ebbeflod vanding.

Stalde:
Der er 3 stalde der fungerer som løsdrifts stalde, hvor hestene kan søge ly for vind og vejr.
Derudover har vi en helt ny stald med 10 store bokse, hvor der kan være to heste i hver boks.

Rytterstue:
Rytterstuen er rummelig med et lillet køkken. Der er et skab til hver enkelt opstalder, samt der er opvarmet sadelrum til sadler og hovedtøj.